Skal du deltage i forsøg? Stil først disse spørgsmål
Det er af stor betydning for forskningen, at vi stiller op til medicinske forsøg. Men det er ikke noget man skal gøre uden at tænke sig om.
Det er af stor betydning for forskningen, at vi stiller op til medicinske forsøg. Men det er ikke noget man skal gøre uden at tænke sig om.
Vi har her nyttig insider viden fra en mand, der i 30 år har gennemfør forsøg på mennesker. Og hans gode råd handler bl.a. om at man bør overveje, om man har tillid til de mennesker, der skal gennemføre forsøget.
Uden forsøgspersoner ingen fremskridt i behandlinger mod alvorlige sygdomme som cancer og hjertekarlidelser. Forsøgspersoner i tusindevis verden over gør en uvurderlig og nogle gange helt uselvisk indsats for andre patienter og for lægevidenskaben.
Alan Clucas er læge, forsker og chef for den kliniske forskning i hos verdens største medicinalselskab Pfizer. Og han været involveret i løbende kliniske forsøg inden for de seneste 30 år. Han har på første hånd oplevet, hvordan patienter deltager og bidrager til forsøg, og hvordan de personligt også har haft fordel ud af det.
Fordi de involverer sig, er der opfundet nye lovende behandlingsformer og forskerne har fået ny viden om sikkerhed og effekt.
Han udtrykker stor taknemmelighed over for de mange deltagere, han har mødt, men han bruger også her sin mange års erfaring til at vejlede i beslutningen før man går ind i et forsøg:
Valget – med i et forsøg eller ikke?
Hvis du bliver tilbudt at være med i et forsøg, bør du både tale med familie, venner og din læge. For at overveje tingene ordentlig bør du tænke følgende igennem:
· Føler du, at du træffer valget selv – uden at nogen presser dig eller har for meget indflydelse på dine valg?
· Giver din involvering i et forsøg dig en mulighed for at få en eksperimentel behandling, du ellers ikke ville have fået? Er det noget, du gerne vil undersøge nærmere på baggrund af de eksisterende behandlinger, som du har prøvet eller nu får?
· Er du sikker på, du har tiden, energien og lysten til at deltage i et klinisk forsøg? Og at du kan gennemføre det i al den tid, forsøget er planlagt til at vare. De fleste forsøg kræver, at man kommer ind hos lægen til interviews, blodprøver og andre tests.
· Gør op med dig selv, hvordan du vil have det, hvis behandlingen ikke virker? Eller måske har alvorlige bivirkninger.
· For at forskerne kan dokumentere forskellen på det præparat der testes og de eksisterende behandlinger, vil du måske tilfældigt blive udvalgt til enten den eksisterende behandling eller den nye behandling. Du vil også kunne risikere at være en af de tilfældigt udvalgte, der slet ikke får nogen behandling. Gør op med dig selv, hvordan du vil have det, hvis du bliver en af de deltagere, der ikke får den nye behandling.
· Er det vigtigt for dig at deltage i forsøg, fordi du gerne vil hjælpe andre med samme sygdom – også selvom du måske ikke selv får nogen glæde af resultaterne? Det er vigtigt at være afklaret.
· Er der nogen udgifter forbundet med din deltagelse i forsøget? Nogle forskere har mulighed for at dække dine omkostninger til f.eks. transport, men har du også andre udgifter, som bør dækkes?
· Har du tillid til den institution, den læge og de sygeplejersker, som skal gennemføre forsøget? Har du fået ordentlige svar på dine spørgsmål? Og føler du, at du er en ligeværdig partner i dette samarbejde?
Regler om informeret samtykke
I det danske sundhedsvæsen findes regler om informeret samtykke. Lægerne har pligt til at fortælle dig om alt i forbindelse med en behandling og et forsøg. Og du har derfor ret til at stille alle de spørgsmål, du vil. Før du går med til at medvirke i et forsøg, skal du vide, hvad det går ud på. Du skal kende fordele og ulemper ved at gøre det. Og risici – både ved at være med i forsøget og eventuelt også ved ikke at være det.
Dem, der er ansvarlige for forsøget, er forpligtet af deres lægeløfte, deres professionelle etik og loven til at indvie dig i alle kendte risici og fordele ved at deltage i forsøget. Og det betyder, at du ideelt set vil være så informeret som muligt inden du beslutter dig.
Er du ordentligt informeret vil du have muligheden for:
· Vide alt om forsøget fra nogle af dem, der er ansvarlige for det
· Bruge tid på at udtrykke dine bekymringer og overveje alle dine muligheder
· Få svar på hvilket som helst spørgsmål om forsøget og konsekvensen for dig, forklaret på en måde så du kan forstå det
· Gennemgå alle detaljer om forskningen så mange gange du har brug for det, så du er i stand til at forstå hvad der sker – før, under og efter forsøget
· At give dit tilsagn helt frivilligt, at beslutte, du ikke vil deltage eller at beslutte, du vil have mere tid til at overveje. Beslutningen er alene din
En vigtig beslutning
Efter omhyggelig overvejelse vil du enten beslutte dig til, at du gerne vil deltage, eller du beslutter måske, at det ikke skal være lige her og nu – eller måske er det slet ikke noget for dig. Nogle mennesker ombestemmer sig også, når de har sagt ja. Det har man ret til, og folkene bag forsøget skal hjælpe dig ud igen, hvis det er det du vil. Det vigtigste er, ifølge Alan Clucas, at man er velinformeret og i stand til at stille spørgsmål. Han råder til, at familie og venner hjælper og deltager i møder med forskerne – for at man i fællesskab kan veje for og imod.
Her kan du få mere viden
Din læge er en god kilde til viden om, hvor og hvornår der er kliniske forsøg, der kan være relevante for dig. Han eller hun vil også være den første til at forklare konsekvenserne ved at være med. Ligesom det også er din læge, der hjælper med at få kontakt til forskerne og indhente mere information.
Det sker også, at forskere annoncerer efter forsøgspersoner, f.eks. i den lokale presse. Men tal alligevel med din læge før du beslutter dig.
Alan Clucas er leder af Head of Clinical Sciences i Pfizer Global Innovative Pharmaceuticals Medicines Development Group. Og hans råd er første gang offentliggjort på en sundhedsside, som Pfizer står bag.